• Folkeskolen er gratis for alle børn og varer 10 år
  • børnehaveklassen, omkring seks år gamle.
  • Alle børn skal have mindst 10 års undervisning. (børnehaveklassen + 1. til 9. klasse)
  • Børnehaveklassen til 7. klasse får ikke karakterer
  • Børnene starter i børnehaveklassen, når de er omkring 6 år gamle. Lære bogstaver og tal.

Indskolingen:    børnehaveklassen til 3. klasse

Mellemtrinnet: 4. til 6. klasse

Udskolingen:    7. til 9. klasse

  • Efter 9. klasse kan man vælge at
    1. fortsætte i 10. klasse (frivillig, halvdelen af alle elever vælger at tage den med, på deres egen skole eller en efterskole)
    2. går videre i uddannelsessystemet
    3. går direkte ud på arbejdsmarkedet
  • To repræsentanter fra eleverne sidder også med i skolebestyrelsen.
  • Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling
  • Alle elever skal i 2., 3., 4., 6., 7. og 8. klasse testes i forskellige fag:
    1. dansk/læsning (2., 4., 6. og 8. klasse)
    2. matematik (3. og 6. klasse)
    3. engelsk (7. klasse)
    4. fysik/kemi (8. klasse)
    5. biologi (8. klasse)
    6. geografi (8. klasse
    7. Dansk som andetsprog (5. og 7. klasse)
  • Skole-hjem-samtaler: inviteres forældrene mindst én gang om året som regel omkring 15 minutter.
  • Forældremøder og klasseråd: en til to gange om året.
  • Skolebestyrelse: repræsentanter for forældrene, personalet og eleverne valg til skolebestyrelsen hvert 4. år (forældre til børn på skolen har ret til at stemme) og bestemme, hvordan pengene til undervisning skal bruges.
  • De frie grundskoler: fx religiøse friskoler eller privatskoler. De er selvejende institutioner
  • Efterskoler: I 8., 9. eller 10. klasse kan unge vælge at gå på efterskole der eleverne bor og får undervisning. Det koster penge at gå på en efterskole men der er dog mulighed for at få økonomisk støtte.

  • Folkeskolen er gratis for alle børn og varer 10 år
  • Ungdomsuddannelser: Efter folkeskolen - ca. 94 % af en årgang. Der er to forskellige former: De gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelserne.
  • De gymnasiale uddannelser: offentlige gymnasier er undervisningen gratis og afsluttes med en eksamen, som giver adgang til en videregående uddannelse. Der er fire forskellige gymnasiale uddannelser:
    1. Uddannelsen til studentereksamen, det almene gymnasium (stx)
    2. Uddannelsen til højere handelseksamen (hhx) - 3 år - efter 9. klasse
    3. Uddannelsen til højere teknisk eksamen (htx) - 3 år - efter 9. klasse
    4. Uddannelsen til højere forberedelseseksamen (hf) - 2 år - efter 10. klasse
  • Erhvervsuddannelserne: tage mellem 1 1⁄2 og 5 3⁄4 år. Praktikuddannelsen får man som regel i en virksomhed. Ekstra skoleundervisning og få generel studiekompetence (eux) - direkte adgang til job og eux-bevis med ret til at starte på en videregående uddannelse.
  • Videregående uddannelser: De fleste videregående uddannelser er gratis for borgere i Danmark og EU kan tages på erhvervsakademier, på professionshøjskoler, maritime uddannelsesinstitutioner, videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner og på universiteter.                       
  • Erhvervsakademier: der normalt tager 2 år (kort)
  • Professionshøjskoler (University colleges): der normalt tager 3-4 år (mellemlang). mindst et halvt års praktik.
  • Universiteter: lange videregående uddannelser er delt op i en treårig bacheloruddannelse, der følges op af en toårig kandidatuddannelse. Der er otte universiteter i Danmark. 
  • Økonomisk støtte i forbindelse med uddannelse: SU - Statens Uddannelsesstøtte. Hvis ikke er dansk statsborger, kan man søge Styrelsen for Videregående Uddannelser   
  • Voksen- og efteruddannelse: diplomuddannelse, som er en uddannelse på deltid mellem 1 og 2 år, og man betaler for at gå på uddannelsen korte AMU-kurser. AMU står for arbejdsmarkedsuddannelser.
  • VUC (voksenuddannelsescentre): På VUC er det også muligt at tage enkeltfag på folkeskoleniveau. Den gymnasiale uddannelse hf kan også tages som enkeltfag* for voksne på VUC eller på andre institutioner.

  • 97% børn 3-5 år passer uden hjemmet.
  • Alle børn har ret til en plads i et dagtilbud, ansvarlig kommunerne.
  • Vuggestue: ca. 6 måneder op til ca. 3 år, med planer for det pædagogiske arbejde.
  • Dagpleje : ca. 6 måneder op til ca. 3 år (private hjem), med planer for det pædagogiske arbejde.                   
  • Børnehave: ca. tre år og op til seks år.
  • SFO (Skolefritidsordning) og fritidsklub: børn i folkeskolen kan blive passet før eller efter skoletid af pædagoger.

  • Hvordan det danske arbejdsmarked fungerer. Dette system går helt tilbage til 1899
  • kollektive overenskomster ”fredspligt” - ingen strejker eller lockout, så længe overenskomsten gælder.                         
  • I alt 71 % af de 15-64-årige har et arbejde. 69,2% kvinderne, 72,8% mændene                          
  • Flexicurity (fleksibilitet og sikkerhed): Let at fyre ansatte; arbejdsløses dagpenge (a-kasse). Få kontakthjælpe eller integrationsydelse til kommunen.
  • Kollektive overenskomster: 5 ugers ferie bestemt ved lov.
  • Fagforeninger: omkring 67 pct. af alle lønmodtagere medlem af en fagforening (2010)
  • Tillidsrepræsentanter og sikkerhedsrepræsentanter: Tillidsrepræsentanter repræsenterer de ansatte over for ledelsen. Medlemmerne af en fagforening vælger en eller flere tillidsrepræsentanter. Tillidsrepræsentanter vælges blandt medarbejderne på et møde, hvor arbejdsgiveren ikke er med.
  • Klubmøder: alle arbejdspladsens medlemmer af fagforeningen møde op.
  • Sikkerhedsrepræsentanten skal holde øje med arbejdsmiljøet.
  • Når man får arbejde:
    1. Et ansættelsesbevis (mere end otte timer om ugen).
    2. Løn
    3. Arbejdstid: Man kan altid bede om at komme på nedsat tid. Men det er arbejdsgiveren, der bestemmer, om man kan få lov til det. Omvendt kan arbejdsgiveren ikke forlange, at man skal gå på deltid.
    4. Ferie: En lønmodtager, som har været ansat i et helt kalenderår, har ret til fem ugers betalt ferie i det efterfølgende ferie år. Nogle har også ret til en sjette ferieuge. Det afhænger af ens overenskomst.
    5. Barselsorlov, fædreorlov og forældreorlov: Moderen har ret til 4 ugers graviditetsorlov inden fødslen og 14 ugers barselsorlov efter fødslen. Faderen har ret til 2 ugers fædreorlov. Forældrene tilsammen ret til 32 ugers forældreorlov med barsels dagpenge.
    6. Demokrati på arbejdspladsen: arbejdsmiljørepræsentanten vælges af medarbejderne på et møde, hvor ledelsen ikke deltager. samarbejdsudvalg, hvor repræsentanter fra ledelsen og repræsentanter for de ansatte diskuterer forskellige forhold på arbejdspladsen.
    7. Regler for fyring: saglig* og reel grund til at fyre en ansat.
  • Hvis man mister sit arbejde: Ca. 70 % af lønmodtagerne i Danmark er medlem af en a-kasse - Arbejdsløshedskassen. Hvis man ikke er medlem af en a-kasse, kan man få økonomisk hjælp (uddannelses- eller kontanthjælp eller Integrationsydelse) fra kommunen.
  • At være selvstændig erhvervsdrivende: skal man registrere sig hos Erhvervsstyrelsen via dens hjemmeside og give nogle få oplysninger vækstkonsulent, der har stor erfaring i at hjælpe folk med at starte en virksomhed. Man kan også henvende sig til den lokale erhvervsrådgiver i kommunen.

  • Arla ejes i dag af 12-13.000 landmænd fra 7 lande. I Tyskland er Arla blandt de tre største. Arla var i 2015 verdens 7. største mejerikoncern.
  • Novo Nordisk er det største firma i Norden, målt på markedsværdi i 2015.
  • Danmark fremstiller også over en tredjedel af verdens høreapparater. De tre største danske producenter GN Store Nord (GN Re sound), William Demant (Oticon) og Widex udgør tre af de seks største høreapparat-producenter i verden.
  • Tre af Europas fem største vindmølleproducenter stammer fra Danmark, og verdens to største – Vestas og Siemens Wind Power – ligger stadig i Danmark.
  • ISS har omkring en halv million medarbejdere​

  • Velfærden i mange dele af borgernes liv:
    1. Børn (vuggestue, børnehave og dagpleje), børnecheck.
    2. Skole - gå gratis i skole i folkeskolen, gratis ungdomsuddannelse, en gratis videregående uddannelse, Statens Uddannelsesstøtte (SU)
    3. Forældrene er med.
    4. Økonomisk hjælp, hvis man ikke arbejder (folkepension, fra man er 65 år)
    5. Bolig (få boligstøtte)
    6. Sundhed sundhedskort (”det gule kort”)
    7. Kultur støtte til folkebibliotekerne, støtte til foreningslivet og til kulturlivet.
    8. Transport Kun Øresundsbroen og Storebæltsbroen betaler for at køre over; støtte til kollektiv transport.
  • Pengene til velfærden – hvor kommer de fra?

  • Familielivets mange former
  • Ægteskab og parforhold
  • Skilsmisse: med børn: Hvis de ikke kan blive enige, kan de få hjælp og rådgivning i statsforvaltningen. stadig uenige: domstolene kan træffe afgørelse.
  • Graviditet, fødsel og barselsorlov: Gravide har ret til en række undersøgelser hos læge og jordemoder. (abort) inden slutningen af 12. graviditetsuge. Hvis kvinden er under 18 år, skal hun have tilladelse fra sine forældre.
  • Børn og unges rettigheder:
    1. Det er forbudt at slå børn  
    2. Børn under 13 år må normalt ikke have lønnet arbejde uden for hjemmet. Under 15år ikke straffes           
    3. fyldt 16 år, før de må købe øl og vin 
    4. fyldt 18 år, før de må købe spiritus og cigaretter

  • Foreningslivet i Danmark            
  • Idrætsforeninger
  • Frivilligt socialt arbejde
  • Aftenskoler: AOF, Arbejdernes Oplysningsforbund LOF, Liberalt Oplysningsforbund FOF, Folkeligt Oplysningsforbund DOF, Dansk Oplysningsforbund FORA.
  • Højskoler: Højskolen er bl.a. inspireret af N.F.S. Grundtvig (1783-1872), som var en dansk digter og præst.
  • Biblioteker

  • Sundhedskort, praktiserende læge, medicin og apoteker
    1. receptpligtig medicin
    2. håndkøbsmedicin                   
  • Sygehuse
  • Tandpleje: Alle børn i Danmark kan få gratis tandpleje, indtil de fylder 18 år. Et barn bliver normalt indkaldt* til tandlæge, inden det fylder to år.
  • Børneundersøgelser og vaccinationer: Fra et barn er fem uger, til det er 15 år, kan det desuden få ni forebyggende helbredsundersøgelser hos lægen. Vaccinationerne er gratis.

  • Arbejdsmarked og uddannelse: Køn; Race; Hudfarve; Religion eller tro; Politisk anskuelse; Seksuel orientering; Alder; Handicap; National, social eller etnisk baggrund.
  • Kan man klage til Ligebehandlingsnævnet (gratis at klage)                              
  • Det politiske liv: Kvinders ret til at stemme til den lovgivende forsamling blev indført i 1915. Den første kvindelige minister i Danmark var Nina Bang, som blev undervisningsminister i 1924, og i 2011 fik Danmark sin første kvindelige statsminister, Helle Thorning-Schmidt. 40 % af medlemmerne af det danske Folketing er kvinder.
  • Privatlivet: Homoseksuelle har ret til at gifte sig i kirke og på rådhus, og de har ret til at adoptere børn på samme vilkår som heteroseksuelle.

  • Grundloven (Danmarks forfatning): et demokrati siden 1849.
    1. Ytringsfriheden
    2. Siden 1849 har man kun ændret grundloven nogle få gange. Sidste gang var i 1953. Forsamlingsfriheden sikrer retten til at mødes.
    3. Ændring af grundloven: mindst 40 pct. af alle vælgere, stemmer for det (folketinget). Foreningsfriheden sikrer retten til at danne foreninger med lovligt formål.
    4. I 1849 skulle mændene være 30 år for at stemme til Folketinget, mens man kun behøvede at være 25 år for at blive valgt. I dag skal man være 18 år for at stemme og blive valgt.
    5. Boligens ukrænkelighed: at politiet som udgangspunkt ikke må gå ind i folks hjem, uden at det er godkendt af en dommer.  
    6. Den personlige frihed en anholdt inden 24 timer skal stilles for en dommer.
    7. Religionsfriheden  
  • Det danske monarki:
    1. Dronning Margrethe 2. Hun arvede tronen i 1972 efter sin far, kong Frederik 9. Hvert år den 31. december holder dronningen en nytårstale, som vises i fjernsynet.
    2. Danmarks sidste enevældige konge var Frederik 7. Han blev konge i 1848 og afgav samme år sin enevældige magt.               
  • Statsmagtens tredeling.
    1. Den lovgivende magt er hos regeringen og Folketinget i forening.
    2. Den udøvende magt er hos regeringen.
    3. Den dømmende magt er hos domstolene, som afgør* retssager.

  • Domstole og straf:
    1. Børn under 15 år kan ikke straffes og kan altså ikke blive dømt til at betale bøder eller komme i fængsel.
    2. Der er 24 byretter fordelt over hele landet samt Sø- og Handelsretten i København. På Færøerne er der én ret. I Grønland er der én landsret (Grønlands Landsret), en ret (Retten i Grønland) og en række kredsretter.
    3. Når der er givet en dom i byretten, kan man normalt anke* dommen til landsretten. Der er to landsretter i Danmark: Østre Landsret i København og Vestre Landsret i Viborg.
    4. Landsretten har truffet en beslutning, kan sagen som regel ikke ankes til Danmarks øverste domstol, Højesteret. Hvis en sag er startet med behandling i landsretten, kan den derimod som regel ankes til Højesteret.
  • Straffe
    1. Straffeattest: En straffeattest er et dokument, der viser, om en person har været straffet for visse forbrydelser.
    2. Oplysninger på den private straffeattest slettes igen efter 2-5 år afhængigt* af, hvilken straf der er tale* om.

  • Folketinget: 179 medlemmer. To er valgt på Færøerne og to i Grønland, mens de øvrige 175 er valgt i Danmark. Folketinget arbejder på Christiansborg i København. Det politiske arbejde i Folketinget  
  • Folketinget har 23 stående udvalg Det politiske arbejde i Folketingets udvalg.
  • Regeringen: koalitionsregering; en flertalsregering; en mindretalsregering
  • Det repræsentative demokrati: Faktisk har der kun været afholdt 14 folkeafstemninger, siden den nuværende grundlov blev vedtaget i 1953. Halvdelen har handlet om Danmarks forhold til EU.

  • Det lokale selvstyre:
    1. Kommunalbestyrelserne og regionsrådene
    2. Kommunens borgerservice
  • Kommunerne:
    1. 98 kommunerne i Danmark. Formanden for kommunalbestyrelsen kaldes borgmesteren (i København: overborgmesteren). Der er mellem 19 og 31 medlemmer af kommunalbestyrelsen. Ned til 9 medlemmer og i København op til 55 medlemmer.
    2. Hvert år laver regeringen en aftale med kommunernes interesseorganisation KL (Kommunernes Landsforening) om, hvor mange penge kommunerne tilsammen må bruge. Staten giver også penge til kommunerne efter nogle særlige regler. Kommunerne har ret til at udskrive skatter.
  • Regionerne: Danmark er opdelt i fem regioner. Det er
    1. Region Hovedstaden (København og omegn, Nordsjælland og Bornholm)
    2. Region Sjælland (Vestsjælland, Midtsjælland, Sydsjælland og Lolland-Falster)
    3. Region Syddanmark (Fyn samt Syd- og Sønderjylland)
    4. Region Midtjylland (Øst-, Midt- og Vestjylland)
    5. Region Nordjylland (Nordjylland)
  • Regionerne har bl.a. ansvar for sundhedsområdet. Det er regionerne, der driver de offentlige sygehuse. Regionsrådsformanden vælges af regionsrådet. Regionsrådene har hver 41 medlemmer.
  • Regionerne har ikke ret til at udskrive skatter. De fem regioner har en interesseorganisation, der hedder Danske Regioner.

  • Valg og partier: Der afholdes fire valg i Danmark til politiske organer. Det svarer til fire politiske niveauer:
    1. det lokale niveau: kommunalbestyrelsen
    2. det regionale niveau: regionsrådet
    3. det nationale niveau: Folketinget
    4. EU-niveauet: Europa-Parlamentet.
  • Normalt stemmer mellem 80 og 90 % af de stemmeberettigede ved folketingsvalgene. Der er færre, der stemmer til kommunal- og regionsvalg (i 2013 næsten 72 %) og til valget til Europa- Parlamentet (i 2014 omkring 56 %).
  • Valg til Folketinget: Det er statsministeren, der bestemmer, hvornår der skal udskrives folketingsvalg.
  • For at kunne stemme til folketingsvalg skal man have valgret, dvs., at man
    1. skal have dansk statsborgerskab
    2. skal være fyldt 18 år
    3. skal have fast bopæl i Danmark, på Færøerne eller i Grønland.
  • I Danmark - 175 medlemmer til Folketinget; Grønland - 2; Færøerne - 2; der i alt er 179 medlemmer af Folketinget. 40% - kvinder.
  • Valg til Kommune og region: Man behøver ikke have dansk statsborgerskab for at stemme til kommunal- og regionalvalg. Personer, som er statsborgere i et andet EU-land eller i Norge eller Island, har også stemmeret til kommunal- og regionalvalg, hvis de har fast bopæl i Danmark. Desuden har andre udlændinge, der har boet fast i Danmark i de sidste tre år inden valgdagen, stemmeret til kommune og region.
  • Omkring 30 % af de valgte er kvinder.
  • Der er 41 medlemmer i hvert regionsråd.
  • Valg til Europa-Parlamentet: Der er 41 medlemmer i hvert regionsråd. statsborger i et EU-land og er fyldt 18 år.
  • Sådan foregår et valg: får man et valgkort med posten. Afleverer man sit valgkort og får en stemmeseddel med navnene på alle dem, der stiller op til valget.
  • De politiske partier: I 2015 var følgende partier repræsenteret i Folketinget:
    1. Alternativet
    2. Dansk Folkeparti
    3. Det Konservative Folkeparti
    4. Enhedslisten – De Rød-Grønne
    5. Liberal Alliance
    6. Radikale Venstre
    7. SF – Socialistisk Folkeparti
    8. Socialdemokraterne
    9. Venstre – Danmarks Liberale Parti                               
  • Politisk aktivitet:
    1. Politiske partier: Medlemmerne betaler normalt et kontingent til partiet, men partierne får også penge af staten i forhold til, hvor mange stemmer partiet får.
    2. Interesseorganisationer: Det er en sammenslutning af personer, som har en interesse til fælles, fx en fagforening for rengøringspersonale eller en patientforening for personer med hjerteproblemer.
    3. Græsrodsbevægelser og demonstrationer: Græsrodsbevægelser er mindre formelt organiseret end interesseorganisationer. gennem demonstrationer, men det mest almindelige er indsamling af underskrifter.
    4. Brug af medier: Man kan som borger forsøge at påvirke politikken ved at skrive et læserbrev til en avis. Man kan også henvende sig direkte til aviser eller TV. De elektroniske medier giver andre
muligheder for at påvirke politikken. Borgerne bruger også flittigt muligheden for at skrive kommentarer på avisernes hjemmesider eller indlæg.

  • Rettigheder
    1. Politiske rettigheder: retten til at stemme ved valg og til at opstille som kandidat.
    2. Frihedsrettigheder: Religionsfrihed; Ytringsfrihed; Forsamlingsfrihed; Foreningsfrihed.
    3. Sociale rettigheder: Det kan fx være gratis lægehjælp.
  • Pligter
    1. Skattepligt: Ikke kun betaler skat af løn, men også af fx mange sociale ydelser og af SU.
    2. Værnepligt: Alle mænd i Danmark har pligt til at være med til at forsvare landet. ”Forsvarets Dag” Forsvaret (4 måneder) eller Beredskabsstyrelsen (9 måneder).

  • Den danske folkekirke: den evangelisk-lutherske kirke den danske folkekirke. Folkekirken er dermed protestantisk, og det har den været, siden Danmark efter Reformationen i 1536.  
  • Forbindelse med dåb, konfirmation, bryllup og begravelse. Mange danskere går også i kirke juleaften den 24. december.
  • Andre trossamfund i Danmark: Når en menighed eller et trossamfund er godkendt, kan en præst søge om at få en bemyndigelse* til at foretage vielser.

  • Det Europæiske Union: EU er et økonomisk, politisk og retligt* samarbejde mellem 28 europæiske lande. Hovedkvarter er i Bruxelles i Belgien.
  • Danmark blev medlem af EU, eller EF, som det hed dengang, i 1973.
  • Det indre marked: virksomheder i EU frit kan sælge deres produkter i alle EU-land.
  • Det indre marked gælder også for arbejdskraft.
  • EU-indflydelse på dansk politik: De danske forbehold 1992 folkeafstemning - ny EU-traktat (Maastricht-traktaten) - Value Euroen, Militært samarbejde, retligt samarbejde. Nej fra Danmark
  • Valuta: EU’s vigtigste institutioner
    1. Det Europæiske Råd
    2. Europa-Kommissionen
    3. Ministerrådet
    4. Europa-Parlamentet
    5. EU-Domstolen
    6. Europa-Kommissionen, der kommer med forslag til ny lovgivning i EU, og
    7. Ministerrådet og Europa-Parlamentet, som forhandler og vedtager lovgivningen

  • Danmark og Norden: Norden omfatter landene Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island samt de selvstyrende områder Færøerne, Grønland og Åland. Det nordiske samarbejde foregår bl.a. i Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd.
  • Europarådet og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Europarådet er en selvstændig organisation, der består af 47 europæiske lande. Danmark har været medlem fra starten i 1949.
  • FN – De Forenede Nationer: FN blev grundlagt i 1945, kort efter afslutningen på 2. verdenskrig. Danmark har været medlem fra begyndelsen.
  • FN’s sikkerhedsråd: FN’s sikkerhedsråd spiller en stor rolle for arbejdet for fred i verden. Frankrig, Kina, Rusland, Storbritannien og USA har en fast plads i sikkerhedsrådet.
  • NATO: NATO startede i 1949 som en sammenslutning af vestlige lande omkring Atlanterhavet, bl.a. USA, Canada, England og Frankrig. Danmark var med blandt de første 12 medlemmer i 1949. I 1990’erne udvidede NATO-landene deres opgaver. Man ville nu også tage sig af at skabe fred og udføre humanitære aktioner.
  • Internationalt udviklingssamarbejde: Danmark giver hvert år økonomisk støtte til udviklingslande. Bistanden* i 2016 var 0,71 % af den såkaldte bruttonationalindkomst (BNI).

  • Danmarks geografi:
    1. Dets areal er kun på lidt mere end 43.000 km2. Den største ø er Sjælland.
    2. Danmark har en meget lang kystlinje – omkring 7.300 km.
    3. Det største farvand* omkring Danmark er Nordsøen, som i Danmark også kaldes for Vesterhavet. Nord for Danmark ligger Skagerrak. Sydøst for Skagerrak og nord for Sjælland og Fyn ligger Kattegat. Farvandet mellem Jylland og Fyn hedder Lillebælt, mens farvandet mellem Fyn og Sjælland hedder Storebælt. Farvandet mellem Sjælland og Sverige hedder Øresund.
    4. Lillebæltsbroerne, Storebæltsbroen, Øresundsbroen.
    5. Det nordligste punkt i Danmark kaldes for Grenen - ligger Skagen.
    6. Det sydligste punkt i Danmark er Gedser Odde på øen Falster.
    7. Det vestligste punkt i Danmark er Blåvands Huk i Vestjylland.
    8. Det østligste punkt i Danmark udgøres af øgruppen Ertholmene, som ligger øst for Bornholm i Østersøen
  • Danmarks befolkning:
    1. Der bor ca. 5,7 millioner mennesker i Danmark. Af dem er ca. 704.000 (12 %) indvandrere eller efterkommere.
    2. I København bor der ca. 580.000 mennesker. I Region Hovedstaden bor der ca. 1,7 millioner mennesker.
    3. Den næststørste by er Aarhus, som ligger i Byen har ca. 261.000 indbyggere.
    4. Den tredjestørste by i Danmark er Odense på Fyn med ca. 174.000 indbyggere.
    5. Den fjerdestørste by er Aalborg, som ligger i Nordjylland og har lidt over 110.000 indbyggere.
    6. Esbjerg i Vestjylland er den femtestørste by med ca. 72.000 indbyggere.

  • Den danske natur : højeste punkt i det danske landskab ligger kun ca. 170 meter over havets over ade.                 
  • Regler om at færdes i naturen:
    1. Man kan altså gratis gå ture i alle danske skove – uanset om de er offentligt eller privatejede.
    2. Normalt er al motorkørsel forbudt i alle skovene – både bilkørsel og kørsel på knallert eller motorcykel.
    3. Der er regler for, at man skal rydde op efter sig, når man har været ude i naturen.  
  • Regler om affald og forurening:
    1. Reglerne handler om, hvordan forskellige typer 
affald skal indsamles, og hvor det skal afleveres. Det er ikke alt affald, der må smides i skraldespanden derhjemme. Nogle kommuner findes der også en speciel skraldebil, der kaldes en miljøbil. Den kører rundt på bestemte tidspunkter og samler det farlige affald sammen.
    2. Man kan få en bøde på mellem 1.000 og 10.000 kr., hvis man smider affald i naturen.

  • Veje, broer og offentlig transport: Der er omkring 30 større broer i Danmark. Man skal betale for at køre over Storebæltsbroen og Øresundsbroen i bil. Det er forbudt at ryge i offentlige busser og tog.
  • Forhold for bilister:
    1. Kørekort : Man kan ansøge om at få udstedt et dansk kørekort hos det lokale Borgerservicecenter. Man kan få bøde- eller fængselsstraf for at køre uden kørekort.
    2. Sikkerhedssele og barnestole: Man kan få en bøde for at køre i bil uden at bruge sikkerhedsselen.
    3. Fartgrænser
      • 50 km/t i tættere bebygget område
      • 80 km/t uden for tættere bebygget område
      • 80 km/t på motortrafikveje (90 km/t kan være tilladt, hvis det er vist med skilte)
      • 130 km/t på motorveje (med mindre der er skiltet med en lavere hastighedsgrænse).
      • nogle steder opstilles der fotofælder, der er automatisk fartkontrol.
    1. Alkohol og rusmidler: Det er ulovligt at køre bil med mere end 0,5 promille.      
    2. Klip i kørekortet: Hvis en person får tre klip i sit kørekort inden for en periode på tre år, skal han eller hun bestå både en teoretisk og praktisk prøve inden for tre måneder for at beholde kørekortet.
    3. Forsikringer: Folk, der ejer en bil, skal have en særlig ansvarsforsikring. En kaskoforsikring er ikke obligatorisk.

  • Den tidlige historie:
    1. Omkring 12.500 f.Kr. begyndte der at komme mennesker.
    2. Omkring 3.900 f.Kr. – gik man over til at dyrke jorden og holde husdyr.
    3. Omkring 400 e.Kr. opstod der rigtige byer som fx Ribe.
    4. Omkring 700 e.Kr. blev større og større dele af Danmark styret af en konge.
    5. Kong Harald Blåtand, som døde i 987, rejste en runesten i Jelling.
  • Vikingetiden (ca. 800 – ca. 1100).
    1. Vikingernes skibe var hurtige; de havde sejl og årer, og de havde en ad bund, så de kunne sejle direkte op på stranden.
    2. Danmark blev i denne periode rigere. I løbet af Vikingetiden fik kongen mere og mere magt. stormændene, utilfredse med.
    3. I 1086 endte en konflikt med, at stormændene slog kongen Knud den Hellige ihjel.
  • Middelalderen (ca. 1100 – ca. 1500)
    1. Kristendommen kom til Danmark under kong Harald Blåtand, som selv blev døbt* omkring 965.
    2. Kirken var rig, og den ejede en stor del af den danske jord.
    3. Der opstod i Middelalderen fire klasser eller stænder i det danske samfund:
      • Gejstligheden (præster og andre kirkelige personer)
      • Adelen (stormænd, som ejede jord og havde pligt til at yde krigstjeneste)
      • Borgerne (fx håndværkere og handelsfolk, som boede i byerne)
      • Bønderne                              
    1. Pest - sygdomme - Det skete omkring 1350. Næsten en tredjedel af Danmarks befolkning døde. Kongen fik igen mere magt – bl.a. fordi han ofte overtog den jord, som tilhørte personer, der døde af pesten.
    2. I 1397 blev Danmark, Norge og Sverige samlet i en union, Kalmarunionen, under dronning Margrete 1. De tre lande var samlet i Kalmarunionen frem til 1523.
    3. Danmark og Norge fortsatte med at være i union sammen helt frem til 1814.
  • Reformationen (1536): Den danske kirke brød i 1536 med den katolske kirke og paven i Rom. Kirken blev til en statskirke med kongen som overhoved. kongen overtog kirkens jord, ca. en tredjedel af landets dyrkede areal.                               
  • Renæssancen (ca. 1536 – ca. 1660): Christian 4. er en af de mest kendte konger gennem Danmarks historie. Han regerede fra 1588 til 1648. bygget - Børsen, Rundetårn og slottet Rosenberg. Krig med Sverige. Det betød bl.a., at Danmark i 1658 tabte Skåne, Halland og Blekinge til Sverige.
  • Enevælden og landboreformerne (1660 – 1848): ny styreform i 1660-61. 1660 et arveligt monarki. Enevælden varede frem til 1848. I slutningen af 1700-tallet blev der i Danmark gennemført en række landboreformer. selvstændige gårdmænd.
  • Demokrati (1849): utilfredsheden med, at kongen var enevældig. Kong Frederik 7. gav i 1848 efter for kravet om demokrati.
  • Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849. (ændret i 1915).
  • Et lille land (1864 – 1914): I forbindelse med en krig mellem Det Tyske Forbund og Danmark i 1864 mistede Danmark de to hertugdømmer Slesvig og Holsten.
  • Efter 1870 begyndte industrialiseringen også at gå meget hurtigere. Der opstod dermed en ny befolkningsgruppe: arbejderklassen.
  • Neutralitet og besættelse (1914 – 1945):
    1. Danmark var neutralt under 1. Verdenskrig (1914– 1918).
    2. Under 2. Verdenskrig besatte tyske tropper Danmark den 9. april 1940.
    3. Danmark blev officielt befriet af britiske tropper den 5. maj 1945.
  • Internationale alliancer og samarbejde:
    • FN: I 1945 blev Danmark medlem af FN
    • NATO: I 1949 blev Danmark medlem af NATO
    • EU: I 1973 blev Danmark medlem af EF (i dag EU)

  • 1700-tallet: Ludvig Holberg (1684-1754) er også blevet kaldt ’dansk litteraturs far’. Holberg blev berømt i Europa med romanen ’Niels Klims underjordiske rejse’ (1741).
  • 1800-tallet: C. Andersen (1805-1875) - født i Odense. mest kendte eventyr er ’Grantræet’ og ’Den Grimme Ælling’.
  • Søren Kierkegaard (1813-1855): var en dansk filosof. ’Enten-eller’ (1843).
  • P.S. Krøyer (1851-1909): var en dansk kunstmaler.
  • 1900-tallet: Carl Nielsen (1865-1931) var en dansk komponist. Fx symfonien ’Det uudslukkelige’ (1916).
  • Karen Blixen (1885-1962): var en dansk forfatter. Hendes bog ’Den afrikanske farm’, som hun skrev 1937. Syv fantastiske fortællinger’, 1935.
  • Arne Jacobsen (1902-1971): var en dansk arkitekt. Han har tegnet Danmarks Nationalbank i København. 7-eren’, en hverdagsstol. lænestol opkaldt efter det, den ligner: ’Ægget’.
  • 2000-tallet: Thomas Vinterberg (født 1969) er en dansk filminstruktør. Det kan være om seksuelt misbrug, ’Festen’ (1998), om falske beskyldninger, ’Jagten’ (2012) eller om bristede håb, ’Kollektivet’ (2016).

  • Fastelavn: andet ord for karneval. en forårsfest. 40 dage før påske. Fastelavn ligger syv uger før påske.
  • Påske: Jesus blev korsfæstet* og døde, og at han opstod* fra de døde. Påskedagene er palmesøndag, skærtorsdag, langfredag, påskedag og 2. påskedag. Påsken ligger hvert år om foråret i enten marts eller april.
  • Store bededag: om foråret mellem påske og pinse. på den fjerde fredag efter påske.
  • Pinse: syv uger efter påske. Helligånden - ned til jorden den syvende søndag efter påskesøndag. Pinsen ligger hvert år i maj eller juni og omfatter pinsedag og 2. pinsedag.
  • maj: 1. maj har siden 1889
  • maj: Den 5. maj 1945 blev Danmark befriet
  • Grundlovsdag: 5. juni                   
  • Sankthans: 23. juni om aftenen fejres sankthans. Johannes Døberens* fødselsdag den 24. juni. 
  • Jul: Juleaftensdag, den 24. december, fri fra arbejde og skole den 24., 25. og 26. december. Disse tre dage kaldes juleaftensdag, juledag og 2. juledag.
  • Nytår: den 31. december om aftenen. Nytårsfesten begynder med Dronningens nytårstale. klokken 18. Nytårsdag.
  • Øvrige mærkedage:
    1. Ramadan og Eid: Muhammad ifølge Koranen fik sin første åbenbaring fra Allah via ærkeenglen Gabriel.
    2. Jødisk påske og pinse
    3. Kinesisk nytår
    4. Den amerikanske tradition halloween